STUDSGLAS
med optik og pålagt fod

1500 - tallet

Rekonstruktion af lavt konisk, optisk blæst studsglas med pålagt fodrigle og let opstuk-ket bund.
Glasset er antageligt fremstillet i en af de mange små tyske glashytter, der lå i de skovrige områder omkring Rhinen omkring år 1500. Først i slutningen af middel-alderen blev glas gradvist mere almindeligt i Danmark. Det ældste danske glasværk blev anlagt omkring 1550 ved herregården Visborggård ved Hadsund.


Den karakteristiske grønne farve, som glasset har, skyldes, at datidens glas blev fremstillet af lokalt opgravet sand og potaske. Sand indeholder altid en lille smule jern, der farver glasset grønt, og farven varierer alt efter sandet jernindhold. Dette grønne glas kaldes populært for waldglas (dvs skovglas), en tysk fælles-betegnelse for nordeuropæisk glas fra middelalder og renæssance.