HØJBROBÆGERET
|
|
Kopi af lille optisk blæst bægerglas med kegleformet, opstukket bund, af typen maigelein, der var et meget populært drikkeglas i perioden 1350-1500. Glasset blev fundet i forbindelse med en udgravning på Højbro Plads i København i 1994. Glasset lå i en brønd, der var lavet af egetømmer. Ifølge dateringen af træets årringe blev brønden anlagt omkring år 1400. Glasset er antageligt fremstillet i en af de mange små tyske glashytter, der lå i de skovrige områder omkring Rhinen. Glas af typen maigelein var meget udbredt i både Tyskland, Frankrig og Holland, men kendes også fra flere arkæologiske fund i Danmark og det øvrige Skandinavien. Den grønne farve skyldes, at middelalderens glas altid blev
fremstillet af lokalt opgravet sand, der har indeholdt en smule jern,
der farver glasset grønt. Dette grønne glas kaldes populært
for waldglas (dvs. skovglas), en fællesbetegnelse for nordeuropæisk
glas fra middelalder og renæssance.
|