KRAUTSTRUNK
VINGLAS

1400-tallet, Tyskland

Rekonstruktion af tysk vinglas af typen Berkemeyer. Glasset er blæst i en såkaldt optikform og har en konisk kumme samt hul stilk med påsmeltede nupper. Typen kaldes på tysk for krautstrunk, der betyder kålstilk. Navnet henfører til nupperne på glasset, der minder om en kålstilk, hvor bladene er brækket af. Krautstrunkglasset er en videreudvikling af middelalderens populære nuppen- eller tornebægre.


Nupperne på glassets korpus havde i middelalderen et praktisk formål. Ved måltiderne skar man det fede flæsk og de saltede fisk i stykker med sin kniv, og man spiste med fingrene. Nupperne var simpelthen nødvendige for, at man kunne holde på glasset med de fedtede fingre. Først i renæssancen begyndte at anvende gaffel som spiseredskab og de påsmeltede nupper mistede derefter deres oprindelige funktion.