PASGLAS
|
|
Blandt de mange fund, der i tidens løb er gjort ved Hammershus
ruin på Bornholm, er også skår fra pasglas. Disse
blev blandt andet fundet ved udgravningerne øst for Mantel-tårnet
i år 1900. Selve ordet pasglas stammer fra de tråde, der er påsmeltet
omkring glasset, og som på hollandsk kaldtes for pas. Datidens
drikkeskik foreskrev, at man i én mundfuld skulle drikke den
mængde øl eller vin, der var mellem to pas - heraf talemåden
”at drikke til pas”. Det karakteristiske grønne glas
kaldes populært for ”Waldglas” (dvs. tysk for skovglas),
en fællesbetegnelse for nord-europæisk glas fra middelalder
og renæssance. |