PASGLAS LYNGBYGÅRD
|
|
Højde 14 cm. |
Rekonstruktion af et lille pasglas fra slutningen af 1500-tallet. Glasset
blev i slutningen af 1800-tallet fundet i en mose ved Lyngbygård
vest for Århus og indleveret til det daværende Århus
Museum. Glasset fra Lyngbygård tilhører den type af glas,
der kaldes for pasglas, og som var et af renæssancetidens foretrukne
drikkeglas i Danmark. Selve ordet pasglas stammer fra de tråde,
der er påsmeltet omkring glasset, og som på hollandsk kaldtes
for pas. Datidens drikkeskik foreskrev, at man i én mundfuld
skulle drikke den mængde øl eller vin, der var mellem to
pas - heraf talemåden ”at drikke til pas” en af tidens
populære drikkeskikke. Pasglas findes i forskellige varianter,
der alle er fremstillet i såkaldt stangenglasteknik, hvor glas
og fod er blæst i ét stykke. |