PASGLAS LYNGBYGÅRD
1500 - tallet
Højde 14 cm.
Rekonstruktion af et lille pasglas fra slutningen af 1500-tallet. Glasset
blev i slutningen af 1800-tallet fundet i en mose ved Lyngbygård
vest for Århus og indleveret til det daværende Århus
Museum. Glasset fra Lyngbygård tilhører den type af glas,
der kaldes for pasglas, og som var et af renæssancetidens foretrukne
drikkeglas i Danmark. Selve ordet pasglas stammer fra de tråde,
der er påsmeltet omkring glasset, og som på hollandsk kaldtes
for pas. Datidens drikkeskik foreskrev, at man i én mundfuld
skulle drikke den mængde øl eller vin, der var mellem to
pas - heraf talemåden ”at drikke til pas” en af tidens
populære drikkeskikke. Pasglas findes i forskellige varianter,
der alle er fremstillet i såkaldt stangenglasteknik, hvor glas
og fod er blæst i ét stykke.
Glasset fra Lyngbygård er muligvis af den type, der fra skriftlige
kilder kendes som et bennikeglas. Glasset har nemlig kun én pålagt
tråd i spiral og ikke præcist afsatte pasmærker, som
normalt er karakteristisk for pasglas.
Den karakteristiske lysegrønne farve på middelalderens
og renæssancens glas skyldes, at glasset blev fremstillet af lokalt
opgravet sand, som altid indeholder en smule jern, der farver glas grønt,
- farven varierer efter sandets indhold af jern. Dette grønne
glas omtales i litteraturen som waldglas (dvs. skovglas), en tysk fællesbetegnelse
for europæisk glas fra middelalder og renæssance.