Rekonstruktion af sekskantet vinglas fundet ved Nymburk i Bøhmen.
Glasset er dateret til første halvdel af 1600-tallet. Det sekskantede
glas har en hvælvet fod med en omlagt rand, samt to såkaldte
knapper mellem fod og glas. Nederst på kummen er glasset dekoreret
med en påsmeltet, tandet rigle.
Barokkens bordskik betød, at man ikke havde faste drikkeglas
ved hver kuvert. Når man havde tømt sit glas, bragte tjenere
nye fyldte glas frem til bordet. Glassene blev fyldt op ved skænkeborde,
som stod ude langs væggene. Dette arbejde blev udført af
mundskænken, der endvidere havde til opgave at skulle prøvesmage
vinen. Først i 1700-årene begyndte man, at anvende egentligt
bordservice med faste glas ved hver kuvert.
Den karakteristiske lysegrønne farve på middelalderens
og renæssancens glas skyldes, at glasset blev fremstillet af lokalt
opgravet sand og potaske, dvs træaske med et højt naturligt
indhold af kalium, der har den egenskab at det nedsætter glassets
smeltetemperatur. Sand indeholder altid en smule jern, der farver glas
grønt, - farven varierer efter sandets indhold af jern. Dette
grønne glas omtales i litteraturen som waldglas (dvs. skovglas),
en tysk fællesbetegnelse for nordeuropæisk glas fra middelalder
og renæssance.