Rekonstruktion af stort mørkegrønt rømerglas med
tre rækker af hindbær. Glasset kan dateres til 1600- årene
og er sandsynligvis produceret i Tyskland. Glasset består af kumme,
en spiralformet fod og en hul stik med påsmeltede, hindbærformede
rosetter i tre rækker. Disse hindbær blev fremstillet ved
at presse et lille stempel, et såkaldt rosetjern, ind i en påsat
klump varmt glas
Rømerglas af lignende type kendes kendes fra danske byudgravninger
i bl.a. København, Ålborg, Køge, Odense, Ribe og
Næstved. Navnet kommer fra det gamle tyske ord “roemen”,
som betyder prale. Glasset er et af de mange glastyper, der opstår
i renæssancen og som er en videreudvikling af middelalderens krautstrunk
og berkemeyerglas.
Den karakteristiske grønne farve på middelalderens og renæssancens
glas skyldes, at glasset blev fremstillet af lokalt opgravet sand, som
altid indeholder en smule jern, der farver glas grønt, - farven
varierer efter sandets indhold af jern. Dette grønne glas omtales
i litteraturen som waldglas (dvs. skovglas), en tysk fællesbetegnelse
for europæisk glas fra middelalder og renæssance.