SØMGLATTER

Sømglattere af glas kendes tilbage til jernalderen, men optræder specielt i vikingetid og middelalder i stort antal overalt i Nordeuropa. Sømglatteren er fremstillet i massivt, ofte sort glas med en konveks overside og en nærmest flad underside – formen minder nærmest om et rundstykke . Sømglatteren kaldes populært for vikingetidens strygejern.
Under arbejdet bruges den konvekse side af sømglatteren, der uopvarmet presses og gnides frem og tilbage over det stykke stof, som skal glattes. Det var ofte tekstiler lavet af hør og andre vegetabilske fibre, som blev glattet på denne måde, men sømglatteren blev også benyttet når man skulle dannes læg på kjoler og dragter. Desuden kunne den bruges ved glatning af remme og skindsømme, samt til at imprægnere tøj med voks og ved imprægnering af sejldug.

Læs mere om sømglattere og glattesteni SKALK nr.1 2007